Julen er for mange årets vigtigste middagsbord. Dufte af sprød svær, krydret and og brunede kartofler fylder hjemmet, og måltidet fortjener en vin, der kan matche både sødme, fedme og den klassiske danske julemad.
Her gennemgår en liste af vine vi foreslår som de bedste vinvalg til henholdsvis flæskesteg og juleand og hvorfor de fungerer så godt.
Vin til flæskesteg
Flæskesteg har en kombination af salt, fedme og sprød svær, som kalder på en vin med friskhed, struktur og gerne moderat frugtsødme. Tilbehøret bestående af rødkål, æbler og brun sauce for de fleste, giver både syre og sødme, som vinen skal kunne balancere.
Hvidvin:
En kraftigere hvidvin med god syre og let fadpræg er et fremragende valg. Chardonnay fra Bourgogne eller Californien, hvis man er til de fede vine. Grüner Veltliner fra Østrig eller Sauvignon Blanc fra Loire er oplagte valg, hvis du er mere til sprød og frisk vin.
Rødvin:
Til rødvinselskeren fungerer frugtdrevne og elegante vine bedst. Pinot Noir fra Bourgogne, Oregon eller Tyskland (Spätburgunder) samt en saftig Barbera fra Piemonte, kan være både fra Asti eller Alba, giver det rette modspil til fedmen.
Bobler:
En tør Crémant eller Champagne er et friskt, festligt og ofte overset match, der løfter både kød og tilbehør.
Vin til juleand
Juleanden er rig på fedme og dyb umami og kræver vine med fylde, varme og moden frugt.
Rødvin:
Zinfandel fra Californien, Rioja Reserva, Amarone eller Valpolicella Ripasso er klassiske julefavoritter. De varme, runde smagsprofiler matcher andens intensitet og sødmen i tilbehøret perfekt, alle sammen på hver deres måde.
Hvidvin:
Skal der hvidvin på bordet, så vælg en aromatisk og fyldig vin. Alsace Gewürztraminer eller Riesling med et strejf restsødme er fremragende valg til andens kraft.
Sød vin til risalamande
Desserten kræver en vin med høj sødme og frisk syre. Kirsebærvin er en dansk klassiker og mange danskere foretrækker faktisk også Portvin. Men Sauternes, Riesling Beerenauslese eller Moscato d’Asti fungerer også fremragende.
Udforsk vores brede udvalg af vinene der passer godt til julen, eller besøg os i én af vores butikker og spørg vores faglige personale, som guider dig vej til det helt rigtige valg.