Når dagene bliver længere, og temperaturen begynder at snige sig opad, ændrer vores vinvaner sig næsten helt automatisk. De tunge rødvine træder lidt i baggrunden, og i stedet finder de lyse og friske flasker frem og her spiller roséen en hovedrolle.

Men selvom rosé ofte bliver sat i bås som en “sommervin”, er det i virkeligheden en af de mest alsidige vintyper, vi har. Samtidig er det også en vintype, der er omgærdet af en del myter.

Myterne om rosé

En af de mest sejlivede myter er, at en mørkere rosé automatisk betyder mere smag. Det virker logisk, men i praksis er det ikke så simpelt.

Farven afhænger først og fremmest af, hvor længe mosten har været i kontakt med drueskallerne under produktionen. En lys rosé kan derfor sagtens være intens og aromatisk, mens en mørkere rosé ikke nødvendigvis er mere kraftfuld, det handler om stil, ikke kvalitet.

En anden klassiker er idéen om, at rosé er en blanding af rød- og hvidvin. Det er i langt de fleste tilfælde en misforståelse. I kvalitetsproduktion laves rosé ved kort skindkontakt med blå druer, ikke ved at blande færdige vine.

Mange forbinder også rosé med noget simpelt og ukompliceret. Det findes bestemt, men i dag laves der masser af seriøse rosévine med både struktur, kompleksitet og gastronomisk potentiale.

Og så er der den måske største myte: at rosé kun er til sommer.

Hvordan bliver rosé lavet?

Rosé ligger stilistisk og teknisk mellem hvid- og rødvin.

Hvor hvidvin laves uden skindkontakt, og rødvin med lang skindkontakt, får rosé kun en kort periode sammen med skallerne, ofte fra få timer op til et døgn.

Det er her, farven og en del af vinens karakter opstår. Efterfølgende fjernes skallerne, og gæringen fortsætter som ved hvidvin.

Resultatet er en vin med friskhed og lethed, men også med en smule struktur og dybde, en kombination, der gør rosé utrolig anvendelig ved bordet.

Klassiske roséområder

Rosé produceres i dag i stort set hele vinverdenen, men nogle områder skiller sig særligt ud, også i vores sortiment.

I Provence finder man den klassiske, lyse og elegante stil. Her er vinene typisk tørre med noter af citrus, jordbær og middelhavsurter, og ofte det, mange forbinder med “klassisk rosé”.

I Rhône, eksempelvis Côtes-du-Rhône Rosé, får man ofte lidt mere fylde og struktur. Her bidrager druer som Grenache, Syrah og Mourvèdre til en mere krydret og madvenlig stil, der sagtens kan klare lidt mere kraftige retter.

Loire byder på en stor variation af rosé. Fra de mere elegante og mineralske udgaver i Sancerre og Coteaux du Giennois, ofte baseret på Pinot Noir, til den blødere og mere frugtige stil i Rosé d’Anjou.

I Spanien er rosé, kaldet rosado, også værd at holde øje med. I Rioja finder man ofte roséer med god balance mellem friskhed og moden frugt, typisk baseret på Tempranillo og Garnacha.

Længere sydpå i Yecla er stilen ofte mere intens og solmoden, ofte lavet på Monastrell, som giver en mere fyldig og frugtdrevet rosé.

Hvilke druer bruges?

Noget af det, der gør rosé spændende, er netop variationen i druer.

I Sydfrankrig ser man ofte blends med Grenache, Syrah og Cinsault, som giver en balanceret vin med både frugt, friskhed og krydderi. Mourvèdre bidrager med struktur og dybde.

I Loire er Pinot Noir en vigtig spiller i de mere elegante roséer, mens spanske roséer ofte bygger på Tempranillo, Garnacha eller Monastrell, som giver mere fylde og varme i udtrykket.

Det er netop druevalget, sammen med vinifikationen, der skaber spændet fra det helt lette og sprøde til det mere fyldige og gastronomiske.

Hvorfor drikker vi mest rosé om sommeren?

En stor del af forklaringen ligger i temperatur og vaner.

Rosé serveres køligt og opleves derfor ekstra forfriskende, når det er varmt. Samtidig passer den perfekt til det mad, vi typisk spiser i de lyse måneder, grillretter, salater, fisk og lette anretninger.

Derudover er rosé i høj grad blevet en stemningsvin. Den forbindes med sol, terrasse og afslapning, og det påvirker naturligt vores valg.

Rosé hele året: Hvorfor ikke?

Selvom rosé topper i popularitet om sommeren, er der ingen grund til at begrænse den til én sæson.

De mere strukturerede rosévine fra eksempelvis Rhône eller Spanien fungerer fremragende til efterårsretter med svampe, fjerkræ eller lyst kød. De kan i mange tilfælde erstatte en let rødvin, men med mere friskhed og energi.

Det handler i sidste ende om at vælge stil efter anledning, ikke årstid.

Rosé er ikke kun en sommervin. Det er en undervurderet helårsvin.

Find din rosé

Rosé spænder bredt, fra helt lyse og sprøde vine til mere fyldige og madvenlige udgaver.

I vores sortiment har vi samlet et udvalg, der afspejler netop denne variation, så du kan finde den rosé, der passer til både smag, mad og sæson. Se mere forneden eller se hele udvalget ved at trykke her.