Mørk laksefarve. Elegant, frisk og frugtrig i både duft og smag. Herlige noter af røde bær, vandmelon og cantaloupe.
Azienda Agricola Annalisa Zorzettig
Zorzettig er et navn der i generationer har været forbundet med vin i Friuliprovinsen. I midten af 1980erne startede de tre brødre Livio, Francesco og Guiseppe vinfirmaer. Guiseppe startede sin i bakkerne ved Spessa få kilometer fra byen Cividale i hjertet af de østlige bakker i Friuli.
Sammen med sin hustru Antonietta arbejdede Guiseppe med respekt for landet og miljøet. En respekt som er videregivet til deres tre børn som en del af deres DNA. I dag er det datteren Annalisa som har førertrøjen på i familiefirmaet. Sammen med dedikerede medarbejdere har hun indført moderne udstyr og nye teknikker, men med respekt for de traditioneller værdier, og altid med konstant stræben efter den højst mulige kvalitet.
Vinmarkerne ligger omkring vingården med den gamle lagerkælder fra 1780 som er restaureret, så den fremstår som den oprindelige.
To generationer Zorzettig smiler til fotografen