Azienda Agricola La Combàrbia
Rosso di Montepulciano, 2017
Rosso di Montepulciano DOC, Toscana, Italien
Let og saftig all-round vin. Mørk brunligrød farve. Dyb og intens duft af violer og roser med noter af citrus. Blød og rund smag af moden frugt kombineret med bløde tanniner.
De håndhøstede druer er spontant gæret med daglig overpumpning i 20 dage. Efter den malolaktiske gæring er vinen lagret 4-5 måneder på små egefade, derefter blandet og lagret yderligere 3-4 måneder på rustfri stål for endelig at hvile fire måneder på flaske.
Azienda Agricola La Combàrbia
Vingården blev startet af Novilio Mariani i begyndelsen af 1960erne, da han med familie slog sig ned i Cervognano stik øst for den gamle toscanske vinby Montepunciano, et område kendt for vin siden romertiden. I 2016 overtog Gabriele Florio vingården efter sin onkel. Han har fra starten fortsat traditionen, men samtidig indført nye og mere moderne dyrkningsteknikker samt lavet en mindre revolution i kælderen. Gabriele er både i marken og i kælderen, men får også assistance af ønologen Giuseppe Gorelli med kælderarbejdet.
Som de fleste andre steder i Toscana er hoveddruen Sangiovese der benyttes til Rosso di Montepulciano, Vino Nobile di Montepulciano og Vino Nobile di Montepulciano, men der laves også en supertoscaner på Cabernet Sauvignon og Sangiovese samt lidt hvidvin på Trebbiano og Malvasia.
„Combàrbia“ betyder vejkryds, men det betyder også mødested, et sted hvor bønderne mødtes og hyggede sig med et glas vin, og det er La Combàrbias håb at vinelskere kan mødes og hygge med deres vin.
Gabriele prøvesmager vinen i kælderen