Pyros Wines
Single Vineyard Malbec 2015
Valle de Pedernal, San Juan, Argentina
Klassemalbec fra øverste hylde! Mørk violet farve. Duften er intens af vilde blomster, mørk frugt og blåbær. Smagen er dyb og fyldig med noter af solbær, kirsebær, krydderier og mineraler.
De håndhøstede druer, fra det specielt udvalgte område, macereres ved 8°C i 72 timer, herefter gæres de under temperaturkontrol i op til 33 dage. Vinen lagres derefter 16 måneder på eg, 50% fransk og 50% amerikansk eg, inden den tappes på flaske og lagrer endnu 12 måneder inden frigivelse.
Pyros Wines
Pyros vinhusets historie startede i 2008, da Myndert Pon (ejer også Salenrein)besøgte Pedernal dalen. Her inspirerede den smukke men utæmmede natur samt den anderledes terrior ham til at starte et vinhus. Det blev skabt med en vision om at lave verdensklasse vine som viser, hvad den unikke jordbund i området kan skabe. Og allerede nu bliver vinene også bedømt som værende verdensklasse af flere vinkritikere.
Vingården ligger i den sydvestlige del i ca. 1.400 meters højde hvor klimaet er optimalt og jordbunden hovedsagelig er kalkholdig. Ud af et total areal på 350 ha er 80 ha beplantet med Malbec, mens der også er plantet Syrah og Cabernet Sauvignon.
Vi er højt tilvejrs og klimaet er kontinentalt med stor forskel på dag og nat, samt sommer og vinter. Det betyder druer med mere intens farve, mere markant aroma, flot tanninstruktur og god syre. Alt sammen noget hjælper med at lave verdensklassevine.
Den unge vinmager Paula Gonzales inspicerer Pyros marker