Vin til festen

Hos KJvin kan vi rigtig godt lide en god fest. Og efter vores mening er god vin en vigtig del af de fleste fester, også selvom vi opfordrer til at drikke med moderation og overholde Sundhedsstyrelsens anbefalinger til indtag af alkohol.

Vi tilbyder at hjælpe jer med at sammensætte den rigtige vinmenu. Vi har stor erfaring inden for vin og ved derfor, hvilke vine der gør sig godt til maden til lige netop jeres fest. Hvis I ønsker hjælp til at sammensætte de rigtige vine til festen, er I meget velkomne til at kontakte os.

Derudover synes vi også, at det er en skam, hvis man er til festen, og der så mangler den sidste flaske vin. Derfor tilbyder vi også, at I kan returnere evt. overskydende vin efter festen. Også selvom det er uden for vores normale fortrydelsesfrist.

Hvordan fungerer fest-returretten?

Når I bestiller vinen til festen, skal der i kommentarfeltet noteres, at det er en bestilling til en fest samt datoen for festen. Herefter gælder vores normale betingelser for returret – bare gældende fra festdatoen:

  • Kontakt os senest 14 dage efter festdatoen.
  • Returnering skal ske senest 14 dage efter kontaktdatoen.
  • Husk at betale for portoen – vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller andet.
  • Husk altid at sende varen tilbage i forsvarlig emballage.
  • Få en kvittering for afsendelse.
  • Varerne skal leveres retur i samme stand, som de er modtaget.
  • Beløbet tilbagebetales til den konto, der blev handlet med, inden for 14 dage.

På den måde vil vi gerne hjælpe med til at give den bedste mulighed for den bedste fest!